Springerknæ (Patellar tendinopati)
Anatomi i området
Fra den nederste del af låret hæfter muskelen, som kaldes “den firehovede knæstrækker” (m. quadriceps), på knæskallen (Patella). Herfra går senen tværs over knæskallen og fra knæskallen (apex patella) hæfter dernæst på underbenet (Tuberositas tibia).
Det typiske springerknæ kan lokaliseres i senen fra knæskallen og ned til underbenet, men kan undertiden også opstå over knæskallen.
På billedet ses venstre knæ fra indersiden. Den typiske lokalisation af et springerknæ er markeret med rødt.
Generelt om skaden
Knæleddet har en essentiel betydning for stødabsorberingen under løb. Der er mange strukturer som, på hver deres måde, bidrager til at stødabsorbere og oplagre energi. Tilstanden har fået kælenavnet springerknæ, men det er i virkeligheden ikke springet som forårsager skaden, men derimod den efterfølgende landing. I landingen vil knæet bøjes og der udvikles et stort stræk i senen som går fra knæskallen og ned til under-benet. Gentagne, ensartede landinger vil medføre overbelastning af denne sene. Overbelastes senen for meget, øges risikoen for at udvikle et springerknæ.
Hyppighed
Det er den 6 hyppigste skade som løbere erhverver sig. Den udgør ca. ½ procent af alle løbeskader.
Prognose
Tilstanden kan være svær at behandle, specielt fordi idrætsudøveren er ansvarlig for at træne i "safe zone". Dette kan være svært for mange.
Formår udøveren at træne korrekt er prognosen for et springerknæ er god. Langt de fleste patienter kommer sig med den rette behandling, men skadesperioder fra 3 uger til 2 år ikke er unormalt, og afhænger af skadens sværhedsgrad og samt genoptræningsforløbet.
Hvem rammer det?
Tilstanden ses hyppigt hos idrætsfolk som udfører hop (Basketball, volleyball, tre-spring og højdespring), men også hos løbere.
Typisk skadeshistorie
Løberen med en overbelastningsproblematik i knæet vil opleve en gradvis udvikling af symptomerne, og vil typisk klage over igangsætningsbesvær, morgenstivhed og smerter ved dyb knæbøjning samt gang ned ad trapper. I de fleste tilfælde vil smerterne forsvinde i forbindelse med træning for derefter at vende tilbage nogle timer efter endt træning. Mange har haft problemerne i en længere periode, fordi de indledende symptomer ikke bliver betragtet som alvorlige. Mange forsøger i første omgang at “løbe skaden væk”, da irritationen netop ikke kan mærkes i medens mens man løber, men det kan få alvorlige følger at ignorere faresignalerne.
Undersøgelse
Den bedste diagnostiske udredning sker ved ultralydsskanning. Oftest er der ikke tvivl om diagnosen, hvorfor skanning, eller brug af røntgen er overflødig.
Den kliniske undersøgelse består af:
- Din historie
- Funktionelle tests (hop, gang, løb, knæbøjninger).
- Knæundersøgelse.
Årsag til skadens opståen
Skade sker, når træningsstimuli overstiger senen belastningsgrænse. Dette kan ske ved et enkelt træningspas, men som oftest opbygges det over en længere periode. Påvirkning af senen under løbeturene er normalt og biomekanisk uundgåeligt. Nogle situationer stresser dog senen mere end andre. Nedenstående faktorer kan disponere til springerknæ:
- Øgning i aktivitet (distance, intensitet).
- Mindsket restitutionsperiode imellem træningspas.
- Personer med neutral eller supineret fodstilling.
- Stramhed i lårmuskel.
- Løb med tung rygsæk eller lignende.
- Løb ned af bakke.
- Overvægt (Da det øger stresset på senen ved belastning)
- Skift af løbesko (f.eks. sko med anden stabilitet).
- Skift af underlag, eller underlag som hælder.
- Individuelle forskelle på senens tykkelse (tykkere giver sene større disponering)
- Andre sports-, fritids- og arbejdsmæssige aktiviteters indflydelse.
Ovenstående er eksempler på faktorer, som kan disponere til skader i senen. Der findes mange andre, og det anbefales at du gennemgår disse med en ekspert på området. Dermed opnår du øget indsigt i de disponerende faktorer, således at du på et senere tidspunkt kan forebygge et nyt springerknæ.
Behandling
Oplysning om skaden
For at opnå et fornuftigt behandlingsforløb, er det vigtigt at du forstår hvad en skade i senevævet er, hvad helingstiden på senen er og hvilken betydning det har for din løbetræning. Seneskader tager tid - typisk 3 uger til 2 år afhængig af skadens omfang. I denne periode er løbetræningen begrænset til et minimum.
En løbestilsanalyse er hensigtsmæssig, da videooptagelser og rådgivning vil gøre dig i stand til at se årsagssammenhænge, få en forståelse for biomekaniske forhold, undgå symptomgivende aktiviteter, og på sigt forebygge tilbagefald. Ydermere vil du få en forståelse for kroppens respons på belastning, og hvornår en aktivitet har været skadelig eller gavnlig for kroppen.
Aktiviteter / træning i den første fase
- Først og fremmest skal du aflastes fra symptomgivende aktiviteter.
- Alternativ træning er meget vigtigt, da det øger blodtilførslen i området. Træningen kan f.eks. være løb i vand, rolig cykling og svømning. Vægtsbærende aktiviteter med hop bør undgåes, og i det hele taget må træningen ikke provokere symptomerne.
- Udspænding af senen og andre stramme strukturer
- Excentrisk træning kan bruges som skadesbehandlende og i forebyggelsesøjemed.
- Evt. massage og triggerpunktsbehandling på senen, udført af dig selv eller andre.
Aflastning af senen
I de fleste tilfælde er det godt at bevægelserne i benet korrigeres, således at strækket på senen mindskes i en periode. Derved får vævet en chance for at restituere og hele op igen. Der findes flere muligheder for korrektioner og aflastninger:
- Løbesko: På baggrund af tests, barfodet løb og løb med sko på, vurderes det hvordan din fod bevæger sig imedens du løber. På denne måde kan du, i samarbejde med en kyndig person på området, vælge en sko som aflaster senen mere eller mindre.
- Indlæg; Nogle vælger at få et individuelt tilpasset indlæg som erstatning for den oprindelige sål i skoen. Fordelen ved et indlæg er, at det kan tilpasses den enkelte fod, og muliggør en korrektion af specifikke segmenter i foden. Der findes ingen dokumentation for at et indlæg eller en løbesko korrigerer, men mange patienter oplever en forbedring i deres tilstand efter brug af indlæg, hvorfor behandlingen er meget brugt.
- Tapening: En let og billig måde at aflaste på, men det kræver en grundig instruktion i forhold til hvordan tapen skal placeres, så den støtter korrekt. Tape har nemlig den ulempe, at det kan falde af og miste sin støtte. Tape skal ikke benyttes, hvis man er allergisk overfor det, eller hvis man har sukkersyge.
- Knæ-strop: Der er udviklet forskellige modeller af stropper, som placeres hen over senen. Hvorfor denne behandlingsmåde kan have effekt vides ikke, men flere oplever at deres symptomer mindskes, hvorfor behandlingen er et forsøg værd.
Supplerende behandling
- Støtte fra fysioterapeut tilrådes i genoptræningsforløbet, hvis du har svært ved at “styre” træningen selv, og hvis du har svært ved at “lytte til kroppen”.
- Når du skal til at løbe igen, er rådgivning omkring design af træningsprogram med udgangspunkt i dine behov og målsætninger den vigtigste supplerende behandling. Mange skader opstår pga. forkert træningssammensætning, hvilket ofte overses i behandlingssystemet. Pengene er givet godt ud, hvis du vælger at købe bøger om basal træningslære, eller hvis du kontakter en ressourceperson på området, som kan lære dig noget om de mest grundlæggende træningsprincipper. Læs evt. mere på www.loebetraeneren.dk
- Du kan vælge at supplere din egen genoptræning med behandling fra en person i sundhedssektoren. Shock-wave, ultralyd, massage, akupunktur mv. er hyppigt anvendt til dette. Der findes dog ikke noget litteratur som påviser effekten af disse behandlingsmetoder. Der er således igen garanti for effekt af behandlingen.
- Anti-Inflammatorisk medicin (NSAID) anbefales som udgangspunkt ikke. Ved overbelastningsskader i form af inflammationstilstande (i Danmark ofte kaldet betændelsestilstande hvilket er lidt misvisende) kan midlerne anvendes, men behandlingen bør være så kortvarig som mulig, helst kun få dage på grund af risikoen for bivirkninger. Konsultér din læge, hvis du vælger at bruge denne behandlingsform.
Hvis smerterne ikke forsvinder
Virker den konservative behandling ikke, så kan du få en steroidinjektion hos lægen. Der er påvist god effekt af denne behandlingsmetode på kort sigt, specielt hvis irritationen har bredt sig til slimsækken bag senen.
Virker injektionerne ikke, vælger nogle operation som sidste løsning. Det er kun i svære resistente tilfælde, som har varet mange år, og som er direkte invaliderende at operation tilbydes. Kun få kommer tilbage til samme niveau efter operation.
Tilbage til løb - hvordan?
Der er ikke noget en løber hellere vil, end at vende tilbage til sine vante løbeture. Nedenstående råd er gode retningslinier for, hvad løbere skal tænke på når løbeturene skal genoptages. Følgende tiltag kan medvirke til at forebygge tilbagefald:
- Smerter: Kommer dine smerter igen - så er du startet for tidligt!!
- Tempo: Om tempoet øger eller mindsker stresset på senen er individuelt. Nogle kan med fordel løbe hurtigt, mens andre skal holde sig til det langsomme tempo. Konsultér en specialist ved spørgsmål vedr. intervaltræning, tempoløb og eventuel konkurrence.
- Distance: For kraftig påvirkning (lange ture) vil øge risikoen for tilbagefald
- betydeligt.
- Kupering: Undgå at løbe nedad bakke i de første uger.
- Underlag: Hold dig til blødt underlag, såsom skovveje eller græs, i den første måned. Undgå dog løb i sand.
- Diverse: Fortsat stræk på senen og stabilitetstræning, hvis det er anbefalet.
- Løb med en knæstrop de første 2 uger.
Udover disse råd, anbefales det at læse teksten “genoptræning efter skade” som giver nogle retningslinier for, hvilke symptomer du skal være opmærksom på i forbindelse med genoptræningen.
Har du fået en steriodinjektion hos lægen (binyrebark) skal lægen vurdere, hvornår du må påbegynde løb igen. Oftest er det sådan, at man skal holde 48 timers hvile, for langsomt at vende tilbage til aktivitet over en periode på 6 uger.
Husk på, at tålmodighed er en dyd - også i forbindelse med genoptræning.