Midterste ballemuskel (m. Gluteus medius tendinopati)

Anatomi i området
Den midterste ballemuskel (m. gluteus medius) er en bred, kraftig muskel. Den udspringer fra hoftekammen og hæfter via en stor insertionssene på låret (trochantor major). Musklen er en adbuktor og indadrotator for hofteleddet, men dens hovedvirkning er kontrol af den af bækkenkipningen fremkaldte adduktion i standfasen. 
 
Generelt om skaden
Hofteregionen fungerer som en stabiliseringsmekanisme for kroppen under gang og løb. Des mere hoften falder udad / nedad des mere vil den midteste ballemuskel strækkes og des højere stress er der på både sene og muskel. Skade opstår når stresset overstiger strukturernes tolerencetærskel. Desto større stress vævet udsættes for desto større skade sker der i regionen. 
Skader i denne muskel / sene er hyppigt forekommende. Således er det den 8 hyppigste skade blandt løbere. 3.5 % af alle løbeskader er denne tilstand.
Overbelastningsskader kan være svære at behandle. Prognosen afhænger af, hvilke strukturer som er ramt. Muskelskade tager 2 - 8 uger, mens skade sene og slimsæk ofte tager ½-2 år. 
Langt de fleste patienter kommer sig med rette behandling, om end det kræver stor tålmodighed fra løberen i genoptræningsforløbet for at undgå tilbagefald.
 
Typisk skadeshistorie
Skaden kan opstå på flere måder. Enten akut under et træningspas. Men oftest vil løberen med en balleproblematik vil opleve en gradvis udvikling af symptomerne og typisk klage over smerter og morgenstivhed efter øget aktivitetsniveau. Smerten forsvinder ved gang eller ved at påføre varme (f.eks. varmt bad). I de fleste tilfælde vil smerterne forsvinde i forbindelse med træning for at vænne tilbage nogle timer efter endt træning. Mange har haft problemerne i en længere periode, da de indledende symptomer ikke bliver betragtet som alvorlige. Mange forsøger i første omgang at “løbe skaden væk” da irritationen netop ikke kan mærkes mens man løber. Hvilket kan få alvorlige konsekvenser.
 
Undersøgelse
Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse som består af
  • Din historie
  • Funktionelle tests
  • Specifikke undersøgelser
Undersøgelsen kan i svære og resistente tilfælde (over 2-3 måneder) suppleres af ultralyds- eller MR-scanning.
 
Årsag til skadens opståen
Skade i ballemusklen og/eller i tilhørende sene opstår når belastningen senen udsættes for, enten ved et enkelt træningspas eller, som oftest, over en længere periode, overstiger senens belastningsgrænse. Påvirkning af senen under løbeturene er normalt og biomekanisk uundgåeligt. Nogle situationer stresser dog strukturerne mere end andre. Nedenstående faktorer kan disponere til balleproblemer:
  • Øgning i aktivitet (distance, intensitet).
  • Mindsket restitutionsperiode mellem træningspas.
  • Personer med neutral eller supineret i fodstilling.
  • Instabilitet i hofte-, mave og rygregionen.
  • Stramhed i senen på lårets yderside.
  • Løb med tung rygsæk eller lignende.
  • Løb nedad bakke.
  • Løb i sving.
  • Overvægt da det øger stresset på senen ved belastning
  • Ændring i løbesko og/eller indlæg (f.eks. sko med for megen stabilitet).
  • Skiftet underlag eller løbet i terræn som hælder.
  • Andre sports-, fritids- og arbejdsmæssige aktiviteters indflydelse.
Ovenstående er eksempler på faktorer som kan disponere til skader i vævet. Der findes mange andre og det anbefales, at du gennemgår disse med en ekspert på området. Dermed opnår du indsigt i de disponerende faktorer således du på et senere tidspunkt kan forebygge at de kommer igen. 
 
Behandling
Oplysning om skaden
For at opnå et fornuftigt behandlingsforløb, så er det vigtigt du forstår hvad skaden i vævet er, hvad helingstiden er og hvilken betydning det har i forbindelse med din løbetræning. 
 
En løbestilsanalyse er hensigtsmæssig, da videooptagelser og rådgivning vil gøre dig i stand til at se årsagssammenhænge, få en forståelse for biomekaniske forhold, undgå symptomgivende aktiviteter og på sigt forebygge tilbagefald. Ydermere skal du få en forståelse for kroppens respons på belastning og hvornår en aktivitet har været skadelig eller gavnlig for kroppen. 
 
Aktiviteter / træning i den første fase
  • Først og fremmest skal du aflastes fra symptomgivende aktiviteter.
  • Alternativ træning er meget vigtig, da det øger blodtilførsel i området. Træningen må  ikke provokere symptomerne og kunne være løb i vand, rolig cykling og svømning. Vægtbærende aktiviteter med hop bør undgåes.
  • Udspænding af muskel og andre stramme strukturer.
  • Styrketræning med lav hastighed hvis du ikke kan løbe. 
  • Evt. massage og triggerpunktsbehandling på området udført af dig selv eller andre.
 
Aflastning af senen
I de fleste tilfælde er det godt at bevægelserne i benet korrigeres, således at strækket på strukturerne mindskes i en periode. Derved får vævet en chance for at restituere og hele op igen. Der findes flere muligheder for korrektioner og aflastninger: 
  • Løbesko; På baggrund af tests, barfodet løb og løb med sko på vurderes det hvordan din fod bevæger sig mens du løber. På denne måde kan du, i samarbejde med en kyndig person på området, vælge en sko som aflaster senen mere eller mindre. 
  • Indlæg; Nogle vælger at få et individuelt tilpasset indlæg som erstatning for den oprindelige sål i skoen. Fordelen ved et indlæg er, at det kan tilpasses den enkelte fod og det gør det muligt, at korrigere specifikke segmenter i foden. Dog findes der ikke dokumentation for, at et indlæg eller en løbesko korrigerer. Mange patienter oplever dog en forbedring i deres tilstand efter brug af indlæg - hvorfor behandlingen er meget brugt.
Supplerende behandling
  • Støtte fra fysioterapeut tilrådes i genoptræningsforløbet, hvis du har svært ved at “styre” træningen selv og ikke er i stand til at “lytte til kroppen”. 
  • Når du skal til at løbe igen er rådgivning omkring design af træningsprogram med  udgangspunkt i dine behov og målsætninger den vigtigste supplerende behandling. Mange skader kommer pga. forkert træningssammensætning hvilket ofte overses i  behandlingssystemet. Pengene er givet godt ud, hvis du vælger at købe bøger om basal træningslære eller kontakte en ressourceperson på området som kan lære dig noget om de mest grundlæggende træningsprincipper.
  • Du kan vælge at supplere din egen genoptræning med behandling fra en person i  sundhedssektoren. Shock-wave, ultralyd, massage, akupunktur mv. er hyppigt  brugt til dette. Der findes dog ikke noget litteratur som påviser effekten af disse behandlingsmetoder. Der er således igen garanti for effekt af behandlingen.
  • Anti-Inflammatorisk medicin (NSAID) anbefales som udgangspunkt ikke. Ved overbelastningsskader i form af inflammationstilstande (bursitis, tendinits etc.) kan midlerne anvendes, men behandlingen bør være så kortvarig som mulig, helst kun få dage, på grund af risikoen for bivirkninger. Konsultér din læge hvis du vælger at bruge denne behandlingsform.
Hvis smerterne ikke forsvinder
  • Virker den konservative behandling ikke, så kan du få en steroidinjektion hos lægen. Der er vist god effekt af denne behandlingsmetode på kort sigt, specielt hvis irritationen har bredt sig til slimsækken bag senen.
  • Virker injektionerne ikke vælger nogle operation som sidste løsning. Det er kun i svære resistente tilfælde som har varet mange år og som er direkte invaliderende at operation tilbydes. Kun få kommer tilbage til samme niveau efter operation.
Tilbage til løb, hvad gør jeg?
Der er ikke noget en løber hellere vil end at vende tilbage til sine vante løbeture. Nedenstående råd er gode retningslinier for, hvad løbere kan tænke på når løb skal genoptages. Følgende tiltag kan medvirke til at forebygge tilbagefald:
  • Kommer dine smerter igen - så er du startet for tidligt!!
  • Undgå at løbe nedad bakke og i skarpe sving i de første uger.
  • Om tempoet øger eller mindsker stresset på strukturerne er individuelt. Nogle kan med fordel løbe hurtigt, mens andre skal holde sig til det langsomme tempo. Konsultér en specialist ved spørgsmål vedr. intervaltræning, tempoløb og eventuel konkurrence.
  • For kraftig påvirkning (lange ture) vil øge risikoen for tilbagefald betydeligt.
  • Fortsætter med at strække på senen og træne stabilitet, hvis det er indiceret.
  • Følger råd vedr. valg af løbesko og indlæg.
  • Hold dig, som hovedregel, til hårdere underlag. Provokerer det hårde underlag symptomerne, så kan du forsøge dig med blødt underlag.
 
Udover disse råd, anbefales det at læse teksten “genoptræning efter skade” som giver nogle retningslinier for hvilke symptomer du skal være opmærksom på i forbindelse med genoptræningen. 
 
Har du fået en steriod injektion hos lægen (binyrebark) skal lægen vurdere, hvornår du må påbegynde løb igen. Oftest er det således, at man skal holde 48 timers hvile, for langsomt at vende tilbage til aktivitet over en periode på 6 uger.
 
Husk på, at tålmodighed er en dyd - også i forbindelse med genoptræning.

Senzone Guide

Find de helt rigtige løbesko
Her finder du en guide til hvad du skal kigge efter når du er på udkig efter nye løbesko. Alle har forskellige behov og derfor er det vigtigt at du dine løbesko matcher lige nøjagtig dig. Læs mere >>

 

Senzone Løbeanalyse

Kom godt igang med løb!
Kom ind i butikken og få lavet en professionel løbestilsanalyse. Vi går din løbestil efter i sømmene og hjæper dig godt fra start. Læs mere >>

 

Udvidet løbeanalyse

Dybdegående løbestilsanalyse
For den mere erfarne løber, som oplever skader el. andet der forhindrer løb. Vi hjælper dig gennem analyse og fysiske test til at komme tilbage i løbeskoene.
Læs mere >>

Senzone Sålen

Ekstra støtte til dine fødder
Med et sensomotorisk indlæg i dine løbesko, golfsko eller arbejdssko er du godt gående. Undgår, forebyg eller afhjælp skader med en Senzone sål.
Læs mere >>

 

BikeFitting

Er din cykel indstillet korrekt?
Alt for mange har forkerte indtillinger på deres cykel. Med et BikeFit hos Senzone ser vi dine instillinger grundigt igennem og finder lige nøjagtigt dit BikeFit.
Læs mere >>

 

Senzone Sortiment

Gå ikke ned på udstyr!
Se Senzones udvalg af sportsbeklædning, løbesko, indlæg, sundhedsfodtøj, gear og meget mere.
Se mere >>

Ultimate Web