Medial Tibial Stress Syndrome / MTSS)

Anatomi i området
Den dybe muskelhinde i underbenet, også kaldet fascia cruralis skaber et rum, hvorfra muskler kan udspringe. Den sidder primært fast på det yderste lag af skinnebenet og lægbenet. Smerterne fra MTSS er lokaliseret til indersiden af skinnebenet hvor fascia cruralis sidder fast på den indvendige af skinnebenet. Man forestiller sig at et stærkt og repetetivt træk fra musklerne i underbenet, skaber en irritation af området hvor fascia cruralis hæfter på skinnebenet. Det typiske sted for smerterne er ca. 7-15cm over den indvendige ankelknude. 

Generelt om skaden
Medial Tibial Stress Syndrom er en samling af lidelser som manifesterer sig som smerter på indersiden af skinnebenet. Tilstanden har mange forskellige navne og derfor er den fordanskede betegnelse blevet simplificeret til ”skinnebensbetændelse”, hvilket er misvisende, da det ikke er en egentlig betændelse i området. Man tror på nuværende tidspunkt, at smerterne stammer fra en dyb muskelhinde som omkranser skinnebenet. 
Tilstanden er hyppigt forekommende hos løbere. Mange får det de første år af deres løbekarriere, mens det sjældnere ses hos erfarne løbere. Ca. 30 % af alle løbere har haft skaden på et eller anden tidspunkt. Hvis man har haft MTSS, har man 15 gange så stor risiko for at udvikler skaden igen.
 
 
Typisk skadeshistorie
Løberen med en overbelastningsproblematik vil opleve en gradvis udvikling af symptomerne og typisk klage over smerter og morgenstivhed efter øget aktivitetsniveau. Smerten forsvinder ved gang eller ved at påføre varme (f.eks. varmt bad). I de fleste tilfælde vil smerterne forsvinde i forbindelse med træning for at vænne tilbage nogle timer efter endt træning. Mange har haft problemerne i en længere periode, da de indledende symptomer ikke bliver betragtet som alvorlige. Mange forsøger i første omgang at “løbe skaden væk” da irritationen netop ikke kan mærkes mens man løber. Dette gør, at skaden bliver vedligeholdt.
 
Undersøgelse
I de fleste tilfælde er en almindelig klinisk undersøgelse nok til at stille diagnosen. Undersøgelsen kan suppleres af ultralydsscanning og i svære tilfælde hvor tilstanden er invaliderende røntgen eller MR-scanning. 
 
Årsag til skadens opståen
Skade i senen opstår når belastningen senen udsættes for, enten ved et enkelt træningspas eller, som oftest, over en længere periode, overstiger senens belastningsgrænse.
Nedenstående faktorer kan disponere til skade i senen:
  • Øgning i aktivitet (distance, hastighed, hældning).
  • Mindsket restitutionsperiode mellem træningspas.
  • Personer med lav fodbue er i øget risiko (specielt personer med navicula drift).
  • Nedsat bevægelighed af ankelleddet og/eller grundled af storetå (dorsalfleksion).
  • Nedsat strækbarhed / fleksibiltet af læg-, hase- og/eller ballemuskler.
  • Løb med fødderne udad
  • Løb med tung rygsæk eller lignende.
  • O-løb eller andet løb i terræn / på ujævnt underlag
  • Skiftet underlag.
  • Kvinder er tre gange så disponeret som mænd
  • Sprint eller andet løb på for- eller mellemfoden (f.eks. Chi eller Pose-Running).
  • Overvægt da det øger stresset på senen ved belastning
  • Skiftet løbesko (f.eks. sko med tyndere hæl eller anden stabilitet).
  • Løbet meget i sving
  • Andre sports-, fritids- og arbejdsmæssige aktiviteters indflydelse.
Ovenstående er eksempler på faktorer som kan disponere til skader i senen. Der findes mange andre og det anbefales, at du gennemgår disse med en ekspert på området. Dermed opnår du indsigt i de disponerende faktorer således du på et senere tidspunkt kan forebygge at de kommer igen.
 
Behandling
For at opnå et fornuftigt behandlingsforløb, så er det vigtigt du forstår hvad skaden i senevævet er, hvad helingstiden på senen er og hvilken betydning det har i forbindelse med din løbetræning. Seneskader tager tid - typisk 3 uger til 2 år afhængig af skadens omfang. I denne periode er løbetræning begrænset til et minimum.
En løbestilsanalyse er hensigtsmæssig, da videooptagelser og rådgivning vil gøre dig i stand til at se årsagssammenhænge, få en forståelse for biomekaniske forhold, undgå symptomgivende aktiviteter og på sigt forebygge tilbagefald. Ydermere skal du få en forståelse for kroppens respons på belastning og hvornår en aktivitet har været skadelig eller gavnlig for kroppen.
 
Aktiviteter / træning i den akutte fase:
  • Først og fremmest skal du aflastes fra symptomgivende aktiviteter.
  • Alternativ træning er meget vigtig, da det øger blodtilførsel i området. Træningen må ikke provokere symptomerne og kunne være løb i vand, rolig cykling og svømning
  • Evt. stabilitetstræning af hofte og fod
Aflastning af senen
I de fleste tilfælde er det godt at bevægelserne i benet korrigeres, således at strækket på senen mindskes i en periode. Derved får vævet en chance for at restituere og hele op igen. Der findes flere muligheder for korrektioner og aflastninger:
  • Løbesko; På baggrund af tests, barfodet løb og løb med sko på vurderes det hvordan din fod bevæger sig mens du løber. På denne måde kan du, i samarbejde med en kyndig person på området, vælge en sko som aflaster senen mere eller mindre.
  • Indlæg; Nogle vælger at få et individuelt tilpasset indlæg som erstatning for den oprindelige sål i skoen. Fordelen ved et indlæg er, at det kan tilpasses den enkelte fod og det gør det muligt, at korrigere specifikke segmenter i foden. Dog findes der ikke dokumentation for, at et indlæg eller en løbesko korrigerer. Mange patienter oplever dog en forbedring i deres tilstand efter brug af indlæg - hvorfor behandlingen er meget brugt.
  • Tapening; er en let og billig måde at korrigere på, men det kræver en grundig instruktion i, hvordan tapen skal placeres så den sidder korrekt. Tape har nemlig den ulempe at det kan falde af og miste sin støtte. Dog skal tape ikke benyttes, hvis man er allergisk overfor det eller har sukkersyge.
Supplerende behandling:
Støtte fra fysioterapeut tilrådes i genoptræningsforløbet, hvis du har svært ved at “styre” træningen selv og ikke er i stand til at “lytte til kroppen”.
  • Når du skal til at løbe igen er rådgivning omkring design af træningsprogram med udgangspunkt i dine behov og målsætninger den vigtigste supplerende behandling. Mange skader kommer pga. forkert træningssammensætning hvilket ofte overses i behandlingssystemet. Pengene er givet godt ud, hvis du vælger at købe bøger om basal træningslære eller kontakte en ressourceperson på området som kan lære dig noget om de mest grundlæggende træningsprincipper.
  • Du kan vælge at supplere din egen genoptræning med behandling fra en person i sundhedssektoren. Shock-wave, ultralyd, massage, akupunktur mv. er hyppigt brugt til dette. Der findes dog ikke noget litteratur som påviser effekten af disse behandlingsmetoder. Der er således igen garanti for effekt af behandlingen.
  • Anti-Inflammatorisk medicin (NSAID) anbefales som udgangspunkt ikke. Ved overbelastningsskader i form af inflammationstilstande (bursitis, tendinits etc.) kan midlerne anvendes, men behandlingen bør være så kortvarig som mulig, helst kun få dage, på grund af risikoen for bivirkninger. Konsultér din læge hvis du vælger at bruge denne behandlingsform.
  • Virker den konservative behandling ikke, så kan du få en steroidinjektion hos lægen. Der er vist god effekt af denne behandlingsmetode på kort sigt, men behandlingen skal kombineres med konservativ behandling for at få et tilfredsstillende resultat. Risikoen ved injektion er, at senen kan springe.

Senzone Guide

Find de helt rigtige løbesko
Her finder du en guide til hvad du skal kigge efter når du er på udkig efter nye løbesko. Alle har forskellige behov og derfor er det vigtigt at du dine løbesko matcher lige nøjagtig dig. Læs mere >>

 

Senzone Løbeanalyse

Kom godt igang med løb!
Kom ind i butikken og få lavet en professionel løbestilsanalyse. Vi går din løbestil efter i sømmene og hjæper dig godt fra start. Læs mere >>

 

Udvidet løbeanalyse

Dybdegående løbestilsanalyse
For den mere erfarne løber, som oplever skader el. andet der forhindrer løb. Vi hjælper dig gennem analyse og fysiske test til at komme tilbage i løbeskoene.
Læs mere >>

Senzone Sålen

Ekstra støtte til dine fødder
Med et sensomotorisk indlæg i dine løbesko, golfsko eller arbejdssko er du godt gående. Undgår, forebyg eller afhjælp skader med en Senzone sål.
Læs mere >>

 

BikeFitting

Er din cykel indstillet korrekt?
Alt for mange har forkerte indtillinger på deres cykel. Med et BikeFit hos Senzone ser vi dine instillinger grundigt igennem og finder lige nøjagtigt dit BikeFit.
Læs mere >>

 

Senzone Sortiment

Gå ikke ned på udstyr!
Se Senzones udvalg af sportsbeklædning, løbesko, indlæg, sundhedsfodtøj, gear og meget mere.
Se mere >>

Ultimate Web