Løberknæ (Tendinopati tractus iliotibialis)
Anatomi i området
Løberknæ er en skade i den nedre del af den store sene som løber på lårets yderside (tractus iliotibialis). Undertiden vil en irriteret slimsæk (bursitis subtendinea) også gå under løberknæ.
Senen udspringer fra hoftekammen, løber langs lårets yderside, for til sidst at hæftepå underbensknoglerne. Senen fungerer som stabilisator og stødabsorber under bevægelse. Når knæleddet bøjes til 15-30 grader vil
senen presses mod et fremtrædende punkt på lår-bensknoglen. Ved gentagne stræk og pres mod lårbenet kan senen blive overbelastet med en skade til følge. Løbere lander med en 20 graders bøjning i knæleddet. Herefter bøjes knæet yderligere ca. 20 grader afhængig af hastighed, og således bliver tractussenens friktion mod lårbensknoglen uundgåelig.
Generelt om skaden
Smerter lokaliseret til knæets yderside er et hyppigt problem, specielt blandt langdistanceløbere – derfor kælenavnet løberknæ.
Hyppighed
40-80 % af alle løbere oplever en eller flere kortere- eller længerevarende skader i løbet af et år. Af disse skader er en stor del lokaliseret til knæets yderside.
Tilstanden er den anden hyppigste løbeskade og udgør ca. 8,4 % af alle løbeskader.
Prognose
Tilstanden kan være svær at behandle, specielt fordi idrætsudøveren er ansvarlig for at træne i "safe zone". Dette kan være svært for mange.
Formår udøveren at træne korrekt er prognosen for et springerknæ er god. Langt de fleste patienter kommer sig med den rette behandling, men skadesperioder fra 3 uger til 2 år ikke er unormalt, og afhænger af skadens sværhedsgrad og samt genoptræningsforløbet.
Hvem rammer det?
Tilstanden rammer hyppigere kvinder end mænd (forhold ca. 2 - 1). Dette skyldes sandsynligvis at kvinden har et bredere bækken. Derved vil momentet omkring knæleddet være større end hos manden.
Typisk skadeshistorie
Løberen med en overbelastning af tractussenen vil opleve en gradvis udvikling af symptomerne, og typisk klage over smerter som provokeres i forbindelse med løb.Løberen oplever, at smerten kommer på bestemte tidspunkter under løbeturene, og provokeres ved lange ture og/eller løb ned af bakke. Ligeledes vil løberen under turene opleve store smerter, så løbeturen til sidst må afbrydes. Efter en kort pause og lidt udspænding kan de fleste løbe videre i nogle hundrede meter, hvorefter smerten vender tilbage. Skurren kan indimellem mærkes under senen. Mange har haft problemerne i en længere periode, da de indledende symptomer ikke
bliver betragtet som alvorlige. Mange forsøger i første omgang at “løbe skaden væk” da irritationen i den begyndende fase netop ikke kan mærkes imedens man løber, men det kan få alvorlige følger at ignorere faresignalerne.
Undersøgelse
Den bedste diagnostiske udredning sker ved ultralydsskanning. Oftest er der ikke tvivl om diagnosen hvorfor skanningen, ligesom MR skanning og røntgen er overflødig.
Den kliniske undersøgelse består af:
- Din historie
- Funktionelle tests (hop, gang, løb, knæbøjninger)
- Knæundersøgelse
Årsag til skadens opståen
Skade i tractussenen opstår når træningsstimuli overstiger senens belastningsgrænse. Dette kan ske ved et enkelt træningspas, men oftest
opbygges løberknæet over en længere periode. Påvirkning af senen under løbeturene er normalt og biomekanisk uundgåeligt. Nogle situationer stresser dog senen mere end andre. Nedenstående faktorer kan disponere til løberknæ:
- Øget aktivitet (distance, hældning).
- Mindsket restitutionsperiode imellem træningspas.
- Personer med øget pronation eller supination i foden.
- Nedsat stabilitet i hoften
- Stramhed i senen eller tilhørende muskel
- Løb med fødderne indad
- Løb med tung rygsæk eller lignende.
- Overvægt (Da det øger stresset på senen ved belastning)
- Skift af løbesko (f.eks. sko med anden stabilitet).
- Skift af underlag, eller underlag som hælder.
- Individuelle forskelle på senens tykkelse (jo tykkere sene, des større disponering)
- Andre sports-, fritids- og arbejdsmæssige aktiviteters indflydelse.
Ovenstående er eksempler på faktorer som kan disponere til skader i senen. Der findes mange andre og det anbefales, at du gennemgår disse med en ekspert på området. Dermed opnår du øget indsigt i de disponerende faktorer, sådan at du på et senere tidspunkt kan forebygge et nyt løberknæ.
Behandling
Oplysning om skaden
For at opnå et fornuftigt behandlingsforløb, er det vigtigt at du forstår hvad en skade i senevævet er, hvad helingstiden på senen er og hvilken betydning det har for din løbetræning. Seneskader tager tid - typisk 3 uger til 2 år afhængig af skadens omfang. I denne periode er løbetræningen begrænset til et minimum.En løbestilsanalyse er hensigtsmæssig, da videooptagelser og rådgivning vil gøre dig i stand til at se årsagssammenhænge, få en forståelse for biomekaniske forhold, undgå symptomgivende aktiviteter, og på sigt forebygge tilbagefald. Ydermere vil du få en forståelse for kroppens respons på belastning, og for hvornår en aktivitet har været skadelig eller gavnlig for kroppen.
Aktiviteter / træning i den første fase
- Først og fremmest skal du aflastes fra symptomgivende aktiviteter.
- Alternativ træning er meget vigtigt, da det øger blodtilførslen i området. Træningen kan f.eks være: løb i vand, rolig cykling og svømning. De fleste løbere oplever at fodbold, håndbold, badminton mv. er muligt uden smerteprovokation.
- Udspænding af senen og andre stramme strukturer
- Evt. stabilitetstræning for mave, ryg, hofte og fod.
- Evt. massage og triggerpunktsbehandling på senen, udført af dig selv eller andre.
Aflastning af senen
I de fleste tilfælde er det godt at bevægelserne i benet korrigeres, således at strækket på senen mindskes i en periode. Derved får vævet en chance for at restituere og hele op igen. Der findes flere muligheder for korrektioner og aflastninger:
- Løbesko: På baggrund af tests, barfodet løb og løb med sko på, vurderes det hvordan din fod bevæger sig imedens du løber. På denne måde kan du, i samarbejde med en kyndig person på området, vælge en sko som aflaster senen mere eller mindre. Nogle med løberknæ har brug for en støttende sko, mens andre vil have fordel af en neutral sko.
- Indlæg: Nogle vælger at få et individuelt tilpasset indlæg som erstatning for den oprindelige sål i skoen. Fordelen ved et indlæg er, at det kan tilpasses den enkelte fod, og muliggør en korrektion af specifikke segmenter i foden. Der findes ingen dokumentation for at et indlæg eller en løbesko korrigerer, men mange patienter oplever dog en forbedring i deres tilstand efter brug af indlæg, hvorfor behandlingen er meget brugt.
- Tapening: En let og billig måde at korrigere på, men det kræver en grundig
- instruktion i, hvordan tapen skal placeres så den støtter korrekt. Tape har nemlig den ulempe, at det kan falde af og miste sin støtte. Dog skal tape ikke benyttes, hvis man er allergisk overfor det, har sukkersyge, eller en neutral/supineret fodstilling.
Supplerende behandling
- Støtte fra fysioterapeut tilrådes i genoptræningsforløbet, hvis du har svært ved at “styre” træningen selv, og hvis du har svært ved at “lytte til kroppen”.
- Når du skal til at løbe igen, er rådgivning omkring design af træningsprogram med udgangspunkt i dine behov og målsætninger den vigtigste supplerende behandling. Mange skader opstår pga. forkert træningssammensætning, hvilket ofte overses i behandlingssystemet. Pengene er givet godt ud, hvis du vælger at købe bøger om basal træningslære eller hvis du kontakter en ressourceperson på området, som kan lære dig noget om de mest grundlæggende træningsprincipper.
- Du kan vælge at supplere din egen genoptræning med behandling fra en person i sundhedssektoren. Shock-wave, ultralyd, massage, akupunktur mv. er hyppigt anvendt til dette. Der findes dog ikke noget litteratur som påviser effekten af disse behandlingsmetoder. Der er således igen garanti for effekt af behandlingen.
- Anti-Inflammatorisk medicin (NSAID) anbefales som udgangspunkt ikke. Ved overbelastningsskader i form af betændelsestilstande (bursitis, tendinits etc.) kan midlerne anvendes, men behandlingen bør være så kortvarig som mulig - helst kun få dage - på grund af risikoen for bivirkninger. Konsultér din læge, hvis du vælger at bruge denne behandlingsform.
Hvis smerterne ikke forsvinder
- Virker den konservative behandling ikke, så kan du få en steroidinjektion hos lægen. Der er påvist god effekt af denne behandlingsmetode på kort sigt, specielt hvis irritationen har bredt sig til slimsækken bag senen.
- Virker injektionerne ikke, vælger nogle operation som sidste løsning. Det er beskrevet, at tidligere danske eliteløbere fik fjernet senen for at undgå skader. Det er kun i svære resistente tilfælde som har varet mange år og som er direkte invaliderende at operation nu tilbydes. Kun få kommer tilbage til samme niveau efter operation.
Tilbage til løb - Hvordan?
Der er ikke noget en løber hellere vil end at vende tilbage til sine vante løbeture. Nedenstående råd er gode retningslinier for, hvad løbere kan tænke på når løb skal genoptages. Følgende tiltag kan medvirke til at forebygge tilbagefald:
- Smerter: Kommer dine smerter igen - så er du startet for tidligt!!
- Tempo: Om tempoet øger eller mindsker stresset på senen er individuelt. Nogle kan med fordel løbe hurtigt, mens andre skal holde sig til det langsomme tempo. Konsultér en specialist ved spørgsmål vedr. intervaltræning, tempoløb og eventuel konkurrence.
- Distance: For kraftig påvirkning (lange ture) vil øge risikoen for tilbagefald betydeligt.
- Kupering: Undgå at løbe nedad bakke i de første uger.
- Underlag: Hold dig til blødt underlag, såsom skovveje eller græs, i den første måned. Undgå dog løb i sand.
- Diverse: Fortsat stræk på senen og stabilitetstræning, hvis det er anbefalet.
- Løb på en vej som ikke hælder således du løber skævt. Hvis du er instabil i hoften så undgå alt for mange sving på 90 grader eller derover.
Udover disse råd, anbefales det at læse teksten “genoptræning efter skade” som giver nogle retningslinier for hvilke symptomer du skal være opmærksom på i forbindelse med genoptræningen.
Har du fået en steriodinjektion hos lægen (binyrebark) skal lægen vurdere, hvornår du må påbegynde løb igen. Oftest er det sådan, at man skal holde 48 timers hvile, for langsomt at vende tilbage til aktivitet over en periode på 2 til 3 uger.
“Langt de fleste vender tilbage til løb igen - de som ikke gør, kan ofte skyde skylden på forkert genoptræning!”