Fodledsforvridning udad (Distorsion)
Anatomi i området
Ledbåndene fungerer, sammen med andet væv, som en stabiliseringsmekanisme for ankelregionen under gang og løb. Des mere foden supinerer (falder udad) des mere vil ledbånene strækkes og des højere stress er der på strukturerne. Skade opstår når stresset overstiger ledbåndets tolerencetærskel. Desto større stress ledbåndet udsættes for desto større skade sker der i regionen.
Ved en vridskade i ankelen påvirkes et eller flere ledbånd til en hel eller delvis overrivning (oftest ligamentum talo-fibulare anterior). Dette giver store smerter og foden vil hæve op efterfølgende. Afhængig af hvordan foden vrides påvirkes forskellige strukturer. På billedet vises den typiske lokalisering af de skadede ledbånd.
Smerter kan også forekomme på indersiden under indvendige ankelkno da skinnebenet (Tibia) i vridet kan kollidere med knoglerne i foden (Talus / calcaneus).
Generelt om skaden
Ankelforvridninger udgør 10-15% af alle sportsskader og ses ofte i idrætter med mange retningsskrift. Skaden ses ikke så ofte hos løbere, da der sjældent løbes med mange retningsskift som kan fremprovokere skaden. Alligevel får nogle løbere skaden f.eks. orienteringsløbere eller løbere som er uheldige at træde forkert på foden. 95% af alle forvridninger sker udad hvorfor denne tekst koncentrerer sig om dette.
Prognosen på skade i ledbåndende er god. Langt de fleste patienter kommer sig med rette behandling, om end skadesperioder på 1 år ikke er unormalt. Lidt over 10% har stadig gener efter 1 år hvorfor artroskopi kan blive nødvendigt.
Ledbåndene fungerer dels ved mekanisk stabilisering og dels ved at igangsætte muskelkontraktioner via refleksbuer når ledbåndet strækkes (mekanoreception). Genetablering af den mekaniske stabilitet tager 9-12 måneder mens det går hurtigere med det går hurtigere med mekanoreceptionen. Dette betyder, at man føler sig klar inden ledbåndsstyrken er klar.
Typisk skadeshistorie
Tit og ofte sker en forvridning på baggrund af mange uheldige faktorer. Der er dog visse kendetegn som ofte går igen hos løbere der har haft denne skadestype:
- Løbet i ujævnt terræn.
- Ustabile sko.
- Sko som overkorrigerer.
- Forfodslandere.
- Supineret fodstilling (udad).
- Tidligere forvridning.
Der er selvfølgelig flere og hver forvridning har sin helt egen historie. Man ved, at forekomsten af forvridninger er 1 ud af 1 million skridt. Når man har haft en fodledsforvridning øges risikoen til 1 ud af 1000 skridt!
Undersøgelse
Den kliniske undersøgelse indeholder typisk:
- Din historie
- Gang / hoppe / løbetests
- Bevægelighedstests
- Provokationstests
I svære tilfælde bør du opsøge en skadesstue når skaden sker. Ofte vil der taget et røntgen billede for at be- eller afkræfte brud på knoglerne.
Behandling
Bør jeg genoptræne?
Det bestemmer man selvfølgelig selv - men det er meget hensigtsmæssigt. Chancen for ny forvridning er 25% derfor er det meget vigtigt, at man er ihærdig i genoptræningsforløbet for at give sig selv de bedste muligheder for at mindske risikoen for tilbagefald. Når man først har haft en forvridning, så vil de fleste gerne undgå dette igen, hvorfor motivation i forbindelse med genoptræningen forekommer de fleste helt naturligt.
Hvad skal fokusområderne være i genoptræningen?
Ofte kommer ledbåndet ikke tilbage og får samme stabiliserende egenskaber som før, hvorfor musklerne kommer på en større opgave. Derfor skal der sættes et stort fokus på, at træne den muskulære stabilitet og koordinering specielt på underbenets yderside og i balleregionen. Desuden oplever de fleste en nedsat bevægelighed af ankelleddet eller tilhørende ledkapsel. Indholdet i første del af genoptræningen bør være:
- Sikre bevægelighed
- Balance og stabilitet
- Muskelstyrke
- Funktionstræning
- Ledmobilisering
Træningen skal gå fra low load træning til high load træning. Man kan teste sig selv ved at løbe i 8-tal, accellerere og stoppe eller lave side-hop.
Første dage efter skaden:
Først og fremmest skal du sikre at der ikke er noget brækket i foden. Ofte skal der et røntgen billede til for at udelukke brud. Når diagnosen er verificeret kan genoptræning påbegyndes. Lige når skaden sker er RICE princippet vigtigt at følge uanset hvilken skade der er tale om, da det mindsker blødning og hævelse:
- Rest (Ro)
- Ice (is)
- Compression (kompression)
- Elevation (hæve benet)
Løberen bør undgå aktiviteter som fremmer blodcirkulationen i området, som varmt bad, varme pakninger, alkohol eller overdrevent vægtbæring. Hvis der er tale om en ledbåndsskade er det anbefalelsesværdigt, i det omfang smerten tillader det, at få gradvis mere vægtbæring på foden da det øger bevægeligheden og mindsker hævelse. i nogle tilfælde kan smerten være så slem at krykker ordineres. I dette tilfælde er det meget vigtigt, at man allerede efter 24 timer påbegynder delvist vægtbærende aktivitet - krykkerne kan her være en hjælp.
Fokus i denne fase skal være, at fodafviklingen under gang skal være så normal som muligt. Man kan med fordel benytte sig af ankelstabiliserende tapening eller bandagering.
I ugerne / månederne efter skadens opståen
Når de første 48 timer er gået skal man, så snart smerten tillader det, påbegynde følgende:
- Aktive øvelser som f.eks. cykling, svømning og/eller aquajogging.
- Let manipulation kan evt. påbegyndes af en behandler.
- Sikre bevægeligheden i anklen.
- Balance og stabilitetsøvelser.
- Styrketræningsøvelser
- Træningsstige